Skip to main content

BERGHAIN

1.-3. september

SPILLEPERIODE
1.-3. september  2022

Tidspunkt
1. september kl. 19.30
2.-3. september kl. 19.30 & 22.00

Varighed
60 minutter

Spillested
Teater Katapult

Priser inkl. gebyr

Standard 190,-
Seniorer (65+) 140,-
Studerende 95,-
Unge u. 25 år 75,-
Årskortholdere 0,-

Rave-party på rulleskøjter

BERGHAIN tager dig med på en Alice-i-Eventyrlands-rejse gennem klubben, ud på dansegulvene, og dybt ind i de mørkeste rum hvor alt kan ske. Her møder vi både mystiske og genkendelige karakterer i nye omgivelser, og føres afsted på en altopslugende sanserejse ud i det uvisse, på godt og ondt. En live-DJ mixer beats, publikum danser med. Rundt om suser skuespillerne på rulleskøjter, alt imens de lokkende forfører publikum til at tage springet dybt ned i kaninhullet.

“Hvilken vidunderlig energi! Publikum omringede scenen og stod op i en hel time og rockede med – parate til at lukke øjnene og følge med på drømmerejsen, der dog hurtigt blev til mareridt. De fem fysiske performere tiltrak sig rockstjernestatus. De optrådte i læder og netstrømper med tunge støvler, og de peakede med tvungne kys og lir. Replikkerne pumpede, som var de sanglinjer i et endeløst omkvæd, og så kom der ellers fart over den grumme eventyrfortælling om den unge ’uskyldige’ fyr, der opsøgte Berghain-natklubben for første gang, og som blev grundigt indviet i ravekulturens orgie af ecstasy og sex – eller forsøg på sex.” (Dagbladet Information)

Vi følger en ung mand, der for første gang oplever den berømte og berygtede Berliner-natklub, Berghain – technomusikkens hjemsted, hvor festen aldrig stopper. Berghain er et fænomen – natklubben er the mothership for techno-klubber. Alle kopierer deres ”code of conduct”.

Fra forestilling til fest

I dette projekt har teater pludselig en rolle i musikken. Det er ikke kun en koncert. Det er meget mere end det. Publikum involveres i en stilart og et miljø, som sjældent set, og så med en af de ypperste DJ’s i Danmark, Simon Muschinsky (fra When Saints Go Machine), der spiller videre efter forestillingen ligesom på legendariske Berghain, hvor festen aldrig slutter. Skuespillerne bliver også og tager del i musikken, så forestillingens stemning videreføres.

★★★★★ “For a Danish audience poised on the brink of the nightlife sector’s reopening, it’s almost too good to be true. Most were swaying (or at least twitching with the effort of restraint) and many were all-out dancing in the pulsing darkness. Berghain is brave, honest and above all a huge amount of fun. Embrace it. Go in your leather, bring a collar and a leash, wear a strap-on! Or whatever. Berghain doesn’t hold back and neither should you.“ (Copenhagen Post)

Musikforestillingen er oplagt til et yngre publikum – særligt de, der leder efter sociale/kunstneriske oplevelser ud over det sædvanlige og har en forkærlighed for technomusik og clubbing. Det er en fælles sanse- og følelsesrejse, der giver lyst til at danse, selv efter at forestillingen er slut.

Forestillingen er skrevet af den Reumert-vindende dramatiker Magnus Iuel Berg og havde verdenspremiere på Folketeatret og Det Kongelige Teater til CPH Queer Theatre Festival under World Pride 2021 i København, hvorefter den havde en længere spilleperiode på Bøssehuset med udsolgt hver aften.

“Jeremy Thomas-Poulsen har iscenesat den effektive og hallucinerende tekst med en dunkende rytme, så det er oplagt, at Daniel Niel Ashs stilfærdige hovedperson i hvid T-shirt selvfølgelig ikke kan modstå fristelserne. Klubkongen Chris Vincent spankulerede spændstigt omkring med sine læderremme og styrede showet, hvor Kristen Flanagan blafrede med sine bryster i rød korsage og med turboacceleration i lårene. Og Theresa Mangara smilede brutalt hen over sine neongule kryds på brystvorterne, når hun bremsede ham, hver gang en ny, ukendt pille skulle betales, mens Jon G. Vopnfjörd trampede med støvlerne og spærrede for nødudgangen…. Syretrip med sexdrømme og hallucinationer ruller veloplagt gennem natklubben i Magnus Iuel Bergs stykke Berghain om en ung fyr, der opsøger et raveparty.” (Dagbladet Information)

Af og med

Gæstespil af
DOWN THE RABBIT HOLE THEATRE

Instruktør
JEREMY M. THOMAS

Medvirkende 
DANIEL NEIL ASH, KRISTEN FLANAGAN, THERESA MANGARA, CHRIS VINCENT OG JON G VOPNFJÖRÐ

Dramatiker
MAGNUS IUEL BERG

Komponist/DJ
SIMON MUSCHINSKY