Skip to main content

undervisning

Katapult Akademiet afholder løbende kurser, masterclasses og lignende aktiviteter, som skal være med til at fremme talentudviklingen inden for det skrivende felt. Katapult Akademiet tilgode ser bred repræsentation og ønsker at være et forbillede for en branche, som desværre lider af at være for indelukket og elitær. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap og seksualitet om at benytte vores læringsudbud. 

Danmarks nye central for udvikling af dramatik og dramatikere. Med holistisk tilgang til det skrivende felt udbyder Katapult Akademiet en række af udviklings- og læringsforløb for alle dramatikere; etablerede, studerende og begyndere. Alle formater sætter dramatikeren i centrum og søger samtidig at bringe borgere og publikummer tættere på udviklingen af ny dramatik. 

Etablerede dramatikere og scenekunstnere kan løbende søge de lønnede udviklingsforløb via vores open calls.

Digitale læringsplatform

Den nye digitale læringsplatform fra Katapult Akademiet kommer til at indeholde skriveøvelser med forskellige sværhedsgrad, masterclasses med dramatikere, der deler tips og tricks til god dramatisk proces, samt inspirerende talks og podcast, der kan stimulere og motivere andre skrivere til at komme i gang med at udvikle mere ny dramatik.

Missionen er at gøre det muligt for alle uanset niveau at tilgå læring uden at skulle dukke fysisk op til undervisning, som oftest er at finde i de større byer.    

aktuelt i akademiet

Kurser

DramatikerLab

Hold: Forår 2022
Start: 7. marts
Slut: 30. maj
Reading: 12. juni på Teater Katapult
Pris: Gratis (kom i døren)

Til readingen d. 12. juni vil deltagernes korte tekster vil blive oplæst af en blanding af vækstlag, studerende og etablerede skuespillere.

Menneskene bag

Katapult Akademiet består af projektleder Jeppe Alsgaard Pachaï og dramaturg Kaia
Fransiska Frostmann Lundenes. Når vi er ekstra heldige, har vi praktikanter
forbi, der kan afhjælpe med producering, kommunikation, idéudvikling,
dramaturgisk arbejde og praktiske opgaver. Desuden har vi altid nogle eksterne scenekunstnere knyttet til blandt andet udviklingsforløb, der også bidrager til et fagligt, socialt og kollegialt miljø på Katapult Akademiet.

Jeppe er uddannet Kaospilot fra 2021 og har en baggrund som skuespiller, og Kaia er cand.mag i dramaturgi fra 2019, og har baggrund i litteraturstudier. Vores kompetencer og uddannelser komplimenterer hinanden godt. Jeppe kan have et godt overblik på Akademiet som helhed - såsom at holde samarbejdspartnere ved lige, udvikle nye formater og koncepter og involvere kunstnere på kryds og tværs, kan Kaia holde sig koncentreret på detaljeniveauet i tekstudviklingen, pleje de nære relationer med dramatikeren og tilrettelægge de gode skriveprocesser. Når Akademiet skal kuratere, kommer disse fagligheder og modsætninger i spil, og projekter der kommer ind i Akademiet er velovervejede og tjener til vores formål som udviklingsplatform.